En hjerne, der ældes

Vladimir Putins tankeverden

Der tegner sig efterhånden et mere præcist billede af det, som foregår i Vladimir Putins tankeverden. Vi ved, at en stor del af tankeverdenen hos alle mennesker er styret af minder, som i sagens natur er fortidige, men som også bruges til at opbygge fremtidsscenarier. Fremtidsscenarierne bruger vi til at planlægge de mest lovende handlinger, i høj grad baseret på de begivenheder i fortiden, som har vist sig mest markante. Det sker under bevidsthedens dynamiske indflydelse, som desværre også kan have den virkning, at begivenhederne farves med tiden, så det er svært at være sikker på, hvad der er fantasi og hvad, der er fakta.

Putin har jo ikke selv oplevet 2. verdenskrig, men han er ved at nå støvets år, hvor minderne begynder at spille en stadig større rolle, end de gjorde førhen. Putin voksede op i Leningrad, som netop ikke lod sig indtage af de tyske aggressorer. Putin har siden levet med en illusion om at være vidne til en forlængelse af 2. verdenskrig med andre midler, anført af NATO under ledelse af den gamle arvefjende Tyskland og kumpanerne i USA, Storbritannien og Frankrig. De mange udvidelser af NATO i østlig retning er blot beviser på, at krigen nu føres med andre og mere effektive midler end første gang, anført af “nazisterne” i NATO og Ukraine.

Putin mener nu at være vidne til slutspillet af den moderne udgave af 2. verdenskrig, hvor Rusland med opbydelsen af alle kræfter igen bliver nødt til at nedkæmpe de fremrullende aggressorer i NATO og deres følgesvende i Ukraine, ganske som det lykkedes for Putins forgængere i anden halvdel af 2. verdenskrig. Der er åbenbart intet i Putins tilbageværende tankeverden, som kan minde ham om hans hjernes skrøbelighed og de mange fejlkilder i den aldrende hjerne, som han nu lader sig lede af. Det på den anden side også en slags bekræftelse på den gamle påstand om, at den, som i sin høje alderdom ikke glemmer fortiden, er i fare for ikke se den gentaget.