Af Lasse Foghsgaard, Videnskabsredaktør, politiken.dk

Albert Gjedde har i sit lange forskerliv forsøgt at gøre os klogere på det største mysterium i hele universet: Menneskehjernen. Med hans eminente formidlingsevner er det lykkedes ham at dele den videnskabelige rejse med os.

På en sommerdag for seks år siden skrev jeg en forskningsnyhed, hvor det var lykkedes et dansk forskerhold at afsløre den velduftende hemmelighed bag soltørret vasketøj. De havde fundet ud af, at når solens stråler rammer det våde vasketøj på tørresnoren bliver organiske molekyler, der gemmer sig i vasketøjet, omdannet til duftstoffer, som vi forbinder med duften fra citroner, mandler, chokolade og roser. Forskeren, der stod i spidsen for forskningen, fortalte, at duften fra soltørret sengetøj sendte hans hjerne på en tankerejse til sit barndomsland, hvor han kunne huske den varme sol, det grønne græs og det hyggelige samvær med sin mor.

Jeg var ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle ringe til hjerneforsker og professor emeritus Albert Gjedde for at få en populærvidenskabelig forklaring på dette hjernefænomen. For det har han været leveringsdygtig i så mange gange før hos Politiken og andre medier. En evne, som han modtog Forskningskommunikationsprisen fra Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2012.

Han sagde:
»De velduftende stoffer fra vasketøjet udløser et skud dopamin i hjernen, som får os til at føle velbehag. Det er helt normalt, at en behagelig duft, som man forbinder med en positiv oplevelse fra sin barndom, får minderne til at vælte frem«.

Han fortsatte:
»Det får mig til at tænke på den franske forfatter Marcel Proust, der i det første bind af sit store værk ’På sporet af den tabte tid’ beskrev en særlig effekt af Madeleine-kager. Duften og smagen af mandler fra de nybagte småkager dyppet i varm te brygget på lindeblomster fik ham uvilkårligt til at huske på barndommens hyggelige stunder med tanten«.

Episoden er i en nøddeskal, hvad Albert Gjeddes lange arbejdsliv har gået ud på, som stadig er aktiv forsker ved både Aarhus og Københavns Universitet. Han har været en pioner i forbindelse med udviklingen af PET-skannere og har ved hjælp af hjerneskanninger forsøgt at gøre os klogere på, hvordan den halvanden kilo tunge fedtklump, der gemmer sig inde i vores kranium virker til mindste detalje. Når vi ser, lugter, lytter, smager og føler en berøring, og hvordan hjernen eksempelvis belønnes med et skud dopamin, så vi kan huske både, hvad der gør godt, og hvad der gør ondt i livet. Egentlig drømte han om at blive forfatter, men da han som ung forelskede sig i en pige, der mente, at de eneste mænd, som det var værd at gå ud med, gik i hvide kitler og havde et stetoskop om halsen, indskrev den unge superstudent fra Rungsted Statsskole sig prompte på medicinstudiet og blev læge fra Københavns Universitet i 1973. Han fik ikke pigen, men til gengæld blev det starten på en lang og glorværdig karriere som verdensførende hjerneforsker.

Det tog for alvor fart, da han sammen med sin kone Suzan Dyve og tre små børn i 1985 rejste til Canada, hvor han indledte et syv år langt forskningsophold ved McGill universitetet i Montreal, hvor han specialiserede sig i, hvordan man kunne skanne hjerner ved hjælp af PET-skannere, som var en ny teknologi på det tidspunkt. Det rygtedes hjem til Danmark, og i 1992 fik Albert Gjedde fint besøg af en delegation med videnskabsminister Bertel Haarder i spidsen. Besøget gjorde så stort et indtryk på ministeren, at han gav Albert Gjedde et tilbud om at komme hjem og arbejde på Danmarks første PET-skanner på Aarhus Universitetshospital. Det tilbud kunne han ikke afslå og i 1993 vendte familien hjem til Aarhus, hvor de slog sig ned i et hus i Brabrand.

Albert Gjedde kom for alvor i mediernes søgelys i 2010, da han var institutleder på Københavns Universitet ved det institut, hvor hjerneforsker Milena Penkowa, som havde modtaget den fornemme EliteForsk pris i 2009, arbejdede. Albert Gjedde anklagede superforsker Penkowa for at fuske med sine forskningsresultater og anmeldte hende til Udvalgene vedrørende Videnskabelig Uredelighed. Det fik journalist Poul Pilgaard Johnsen fra Weekendavisen nys om, og det blev til en kæmpe sag, hvor Milena Penkowa mistede sin stilling på universitetet og var ganske tæt på at trække både videnskabsminister Helge Sander og rektor på Københavns Universitet Ralf Hemmingsen med i faldet. Albert Gjedde husker det som en forfærdelig tid, men han var glad for at retfærdigheden skete fyldest. Hjerneprofessoren har i mere end 50 år forsket i hjernen og dens funktioner. Han har især interesseret sig for stofudvekslingen mellem blod og hjernevæv, hjernens energistofskifte og signaleringen mellem nervecellerne i hjernen. Forskningen har omfattet undersøgelser hos raske mennesker og forsøgsdyr samt undersøgelser af patienter med blandt andet Parkinsons sygdom, ludomani, epilepsi, misbrugssygdomme, depression, ADHD og Alzheimers sygdom. Så sent som i 2022 offentliggjorde Albert Gjedde og hans forskerhold i et anerkendt videnskabeligt tidsskrift en ny og lidt vovet hypotese om Alzheimers sygdom. For lige siden lægen Alois Alzheimer for 120 år siden lagde navn til den hyppigste demenssygdom, har man haft en teori om, at det er de proteinklumper i form af amyloide plaks, som ophobes mellem hjernens nerveceller i forbindelse med Alzheimers sygdom, der driver udviklingen af sygdommen. Den teori har Albert Gjedde og kollegerne nu udfordret med en hypotese om, at ophobningen af proteinklumperne snarere bremser udviklingen i sygdommens tidlige fase.

Albert Gjedde har trods sin fremskredne alder ikke planer om at indstille sin forskerkarriere foreløbigt. Han glæder sig tværtimod til at vejlede yngre hjerneforskere og tage del i den nye 10-års plan for psykiatrien ved at studere, hvad det er der præcis sker i de syge hjerner hos patienter med skizofreni og andre psykiatriske sygdomme. Hans nytårsforsæt er, når det bliver lidt varmere, og sneen er væk, at han vil cykle fra hjemmet i Brabrand til Skejby Sygehus for at holde hjernen i form, som han også gjorde, da han boede i København og cyklede fra lejligheden i Ordrup til Panum Instituttet. Hans største udfordring bliver ifølge ham selv, at der er mere bakket i Aarhus end i flade København. Og han har foreløbig ikke planer om at lytte til familiens råd om at købe en elcykel til formålet.

Hjerteligt tillykke med de 80 år Albert Gjedde.