Foredrag i samarbejde med MINDexult (lovprisning af bevidstheden)

• Hjernen og sproget – fra hånden til munden

  • Med sproget som redskab gør vi os forståelige for hinanden. Men sproget er meget mere. Det er et hjem. Uden sprog bliver vi fremmede for os selv og hinanden. Kom og hør “Hjernen og sproget: Vejen fra hånden til munden” v. Albert Gjedde, professor emeritus i neurobiologi og farmakologi v. Kbh. Universitet.

• Hjernens gåder

  • Hjernen er kroppens komplekse kommandocenter. Den udgør 2 % af kroppens vægt, men bruger 20 % af kroppens energi. Den indeholder op mod en billion nerveceller, der er forbundet i uhyre komplicerede netværk. Hjernen har gjort det muligt for mennesker at gå på Månen, at skabe mesterværker indenfor filosofi, kunst, litteratur og musik, og at frembringe avancerede tekniske hjælpemidler. Alle mennesker har en hjerne, men hvad ved vi egentlig om denne fabelagtige konstruktion? Få en introduktion til hjernens grundlæggende opbygning og funktioner, og hør, hvordan samarbejde på tværs af traditionelle faggrænser har fostret ny viden om hjernen og skabt nye forskningsmetoder. Bliv klogere på hjernens kapacitet, hvad hjernen kan, og hvordan den hele tiden udvikler og ændrer sig.

• Hjernen og læring

  • Forskerne har vist, at hjernen belønner os med en særlig god oplevelse, når handlinger har de forventede konsekvenser, som vi vurderer som gode. Belønningen, der er bundet op på signalstoffet dopamin, får os til at huske handlingen og oplevelsen bedre. Belønningssystemet får os også til at ville gentage handlingen. Opdagelsen af sammenhængen mellem belønning og læring har haft konsekvenser for en bred vifte af fagområder, lige fra psykologi og pædagogik til forståelsen af ludomani og stofmisbrug. Evolutionen har forbundet belønning og læring. Menneskehjernen har over en million hjerneceller, som anvender signalstoffet dopamin. Disse dopamin-hjerneceller sidder midt inde i hjernen, men har udløbere til mange andre dele af hjernen. Det er ikke kun mennesker, der har et belønningssystem styret af et dopamin-lignende stof. Dyr har også belønningssystemets grundlæggende funktioner. Det skyldes, at systemet er nedarvet gennem evolutionshistorien som et vigtigt redskab til overlevelse og videreførelse af gener.

• Hjernen og bevidstheden

  • Hjernens vigtigste tilstandsform er formentlig den bevidste tilstand, som varierer uafbrudt. Det har hidtil ikke været muligt at komme med nogen forklaring på, hvordan bevidstheden opstår, eller hvad der i fysisk forstand er karakteristisk for den bevidste hjerne. Der vides en del om den raske hjernes detaljer, og det er det som dette oplæg handler om.

• Legens betydning for hjernens udvikling

  •  Dannelsesbegrebet og legens betydning er nye toner på 0-6 års området. Men skal børn så kun lege noget bestemt for at blive gode til sprog eller matematik, eller har legen betydning i sig selv? Den nyeste hjerneforskning har testet forskellige typer af lege – også frie lege – for at finde ud af, hvordan det påvirker børns hjerner og udvikling: • Kan nogle typer af lege f.eks. modvirke børns stress? Dannelse med børn, hvilken betydning har det for børns selvopfattelse og selvværd – hvad gør vi i praksis? • Hvordan hjælper forskellige typer af lege og en dannelsespraksis med børn dem til at blive velfungerende, glade, motiverede og lærelystne?

• Lydighed

  • I kølvandet på 2. Verdenskrig og Holocaust stod mange tilbage med spørgsmålet om, hvordan det dog kunne gå så galt. En af dem var psykolog Stanley Milgram (1933-1984). I 1961 undersøgte han derfor, om det virkelig kan passe, at de mange mennesker, der deltog i Holocaust, blot fulgte ordrer, og hvor langt folk i det hele taget er villige til at gå for at adlyde ordrer. På baggrund af hans utroligt grundige forsøgsdesign har man kunnet konkludere to ting. For det første står det klart, at vores moral faktisk kan blive overtrumfet af vores lydighed. Og for det andet viser Milgrams eksperiment, at en streng forsker i kittel – eller autoriteter mere generelt – kan få dig til at gøre mere skade på andre, end du normalt ville gøre.

• Hvad er godt for hjernen?

  • Hjernen belønner os for at lave vaner. Man kan forklare det evolutionshistorisk ved, at det oprindelig har været fremmende for menneskets overlevelse, at man indretter sig på bestemte måder og for eksempel holder sig til den kendte del af skoven. Vaner opleves som en slags sikkerhedsforanstaltning. Hjerneforskningen har vist, at der er en sammenhæng mellem vaner og hormonelle forhold i hjernen. Signalstoffet dopamin, som er det stof, der gør ting meningsfulde, og som styrer hjernens center for belønning, udløses, når man udfører overlevelsesfremmende vaner. Vedligeholder man vanen, udløses dopamin som en belønning. Springer man løbeturen over, får man en slags straf ved en manglende dopamintilførsel. Jo mere tilvænnet du er til dopaminen gennem løbet, jo større vil forskellen være på, om du føler dig oppe eller nede. Forskere har interesseret sig for vaner siden psykologiens barndom. Den første, som forskede i vaner, var den amerikanske filosof og psykolog William James, som forsøgte at forstå, hvad menneskets psyke består af. Hvad en række studier siden har bekræftet, konkluderede Harvard-professoren i sit hovedværk, The Principles of Psychology, der udkom i 1890 efter 20 års arbejde: Hele vores liv er formet af vaner.

• Skærmafhængighed

  • For mange familier er telefoner, tablets og andre skærme en fast del af hverdagen . Det har rejst bekymring for, om brug af skærme påvirker vores sundhed og trivsel negativt. Anbefalingerne har derfor fokus på, hvordan sundhed og trivsel kan påvirkes ved forskellige former for brug af skærm. Undersøgelser viser, at brugen af skærm er steget i alle aldersgrupper i Danmark de seneste 10 år, og at brugen er hyppigst blandt de unge. Hver fjerde 15-årige pige er på de sociale medier mindst fire timer hver dag. Blandt de 13-årige drenge bruger hver tredje mindst fire timer om dagen mandag til fredag på at spille. I weekenden er tallene endnu højere. For at styrke børns sundhed og trivsel, er det blandt andet vigtigt med tilstrækkelig søvn og fysisk aktivitet, ligesom deres mulighed for også at indgå i gode fællesskaber i den fysiske verden, har betydning for deres trivsel. Da brugen af skærm kan forskyde andre aktiviteter, der kan have betydning for barnets sundhed og trivsel, er det vigtigt, at forældre er bevidste om deres børns brug af skærm, og måden hvorpå skærmen bruges. Anbefalingerne har fokus på, hvordan sundhed og trivsel kan påvirkes ved forskellige former for brug af skærm. Det er dog klart, at eksempelvis udsættelse af søvn kan skyldes mange forskellige ting, ligesom mobning og frygten for at gå glip af noget ikke alene er medierelaterede problemstillinger. Digitale medier kan dog være med til at forstærke nogle mekanismer blandt børn og unge, hvorved problemstillingerne bliver mere allestedsnærværende. Til støtte for udarbejdelsen af anbefalingerne er der foretaget en række systematiske litteraturstudier, som har undersøgt den tilgængelige viden om skærmens betydning for henholdsvis søvn, fysisk aktivitet og stress og relationer/fællesskaber, som kort gennemgås i Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat for anbefalingerne. De pågældende litteraturstudier omfatter publicerede forskningsartikler samt nationale og nordiske rapporter. Der er ikke tidligere blevet lavet tilsvarende vidensopsamling inden for disse emner i Danmark. Det er gennemgående for litteraturstudierne, at der er overlappende forskningsperspektiver. Kvaliteten af studierne er delt op i lav, moderat og høj, og få anbefalinger tager, på den baggrund, afsæt i studier af høj kvalitet. Herudover bygger anbefalingerne på allerede dokumenteret viden om børn og unges basale behov for eksempelvis søvn, fysisk aktivitet og tilknytning til forældre. Den videnskabelige litteratur har generelt set ikke kunnet påvise, hvilken betydning et konkret tidsforbrug har for sundhed og trivsel blandt børn.

• Den aldrende hjerne

  • Aldring er en naturlig proces hos raske mennesker og nogle af de processer, som er knyttet hertil, starter allerede i barneårene. Vi kan i mange industrialiserede lande se frem til en ændring i befolkningernes sammensætning, som gør, at den relative andel af ældre mennesker stiger samtidig med, at de ældre lever længere. Dette giver flere samfundsmæssige udfordringer, idet en mindre del af befolkningerne skal tage sig af en større procentdel af ældre – med de skavanker, som følger med alderdommen. Der forskes aktuelt en del i alderdomsprocesser i hjernen. Det drejer sig både om de naturlige, men også de patologiske processer, som f.eks. Alzheimers og Parkinsons sygdomme. Forskningen er med henblik på at give befolkningerne en aktiv og engageret alderdom, og for at afhjælpe symptomer, som aldersrelaterede hjernesygdomme kan give.