Tilbage til fremtiden / Den forudsigende hjerne

’Tilbage til fremtiden’ eller ’memory of the future’ hedder et af de foredrag, som Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi, holder for offentligheden. På baggrund af erfaringer fantaserer vores avancerede hjerner om fremtiden – og vi sætter kursen mod denne indbildte fremtid.

Albert Gjedde kalder fænomenet ”hjernens brug af indbildte fremtider”. Men hvordan finder vi hoved og hale i fakta og fiktion? Menneskets hjerne består af milliarder af nerveceller og neuroner, som alle kommunikerer med hinanden. 900 millisekunder inden kroppen foretager sig noget, har disse celler allerede arbejdet på kryds og tværs. Med initiativet, som foregår i hjernens pandelap, instrueres de mange nerveceller i at løse en given opgave: ”Det er ligesom folk der taler i telefon med 10.000 mennesker på en gang – det hele foregår bare i en hjerne” fortæller Albert Gjedde.

Den visionære og tilpasningsdygtige hjerne. I modsætning til dyr, som udvikler sig ved at tilpasse sig meget specifikke livsvilkår (tænk: Darwin) har mennesker generalisthjerner, og dermed kan vi tilpasse os en foranderlig verden. Albert Gjedde fortæller:

“Vi ved ikke hvordan det gik til, men hjerneforskningens fornemmeste opgave er at forstå, hvordan generalisthjernen bevirker, at mennesker kan tilpasse sig forhold overalt på Jorden, på Månen og snart måske på Mars.

Det viser sig, at mennesker bruger den særlige generalisthjernes evne til at fantasere om fremtiden: Vi kan forestille os et bredt spektrum af fremtider – baseret på erfaringer, der er gemt i hukommelsen – og vi kan med en vis sandsynlighed forudsige muligheder og fordele ved forskellige fremtider.”

Det bliver dog problematisk, når vi ser på fundamentet for disse forestillede fremtider, pointerer Albert Gjedde. Fantasien er nemlig baseret på minder om fortiden og de følelser, der knytter sig hertil. “Fejltagelserne sker, når følelserne får ideologer af enhver art til at forsøge at bygge fremtiden på fejlbarlige erindringer om fortiden. Imperier bryder sammen, verdenskrige udbryder, religiøse konflikter raser, når utilstrækkeligt gennemarbejdede fremtider bruges som skabelon for nutidige tiltag.”