“Minds Make Molecules – Molecules Make Sense.”
Let´s connect…
Albert Gjedde
“To exult means to rejoice in, praise, honor and respect”.
’Tilbage til fremtiden’ eller ’memory of the future’ hedder et af de foredrag, som Albert Gjedde, professor i neurobiologi og farmakologi, holder for offentligheden. På baggrund af erfaringer fantaserer vores avancerede hjerner om fremtiden – og vi sætter kursen mod denne indbildte fremtid.
Albert Gjedde kalder fænomenet ”hjernens brug af indbildte fremtider”. Men hvordan finder vi hoved og hale i fakta og fiktion? Menneskets hjerne består af milliarder af nerveceller og neuroner, som alle kommunikerer med hinanden. 900 millisekunder inden kroppen foretager sig noget, har disse celler allerede arbejdet på kryds og tværs. Med initiativet, som foregår i hjernens pandelap, instrueres de mange nerveceller i at løse en given opgave: ”Det er ligesom folk der taler i telefon med 10.000 mennesker på en gang – det hele foregår bare i en hjerne” fortæller Albert Gjedde.
Den visionære og tilpasningsdygtige hjerne. I modsætning til dyr, som udvikler sig ved at tilpasse sig meget specifikke livsvilkår (tænk: Darwin) har mennesker generalisthjerner, og dermed kan vi tilpasse os en foranderlig verden. Albert Gjedde fortæller:
“Vi ved ikke hvordan det gik til, men hjerneforskningens fornemmeste opgave er at forstå, hvordan generalisthjernen bevirker, at mennesker kan tilpasse sig forhold overalt på Jorden, på Månen og snart måske på Mars.
Det viser sig, at mennesker bruger den særlige generalisthjernes evne til at fantasere om fremtiden: Vi kan forestille os et bredt spektrum af fremtider – baseret på erfaringer, der er gemt i hukommelsen – og vi kan med en vis sandsynlighed forudsige muligheder og fordele ved forskellige fremtider.”
Det bliver dog problematisk, når vi ser på fundamentet for disse forestillede fremtider, pointerer Albert Gjedde. Fantasien er nemlig baseret på minder om fortiden og de følelser, der knytter sig hertil. “Fejltagelserne sker, når følelserne får ideologer af enhver art til at forsøge at bygge fremtiden på fejlbarlige erindringer om fortiden. Imperier bryder sammen, verdenskrige udbryder, religiøse konflikter raser, når utilstrækkeligt gennemarbejdede fremtider bruges som skabelon for nutidige tiltag.”
Hjernen består af 1½ kg fedtvæv. Med denne klump har mennesket formået at spadsere på månen, udsmykke det Sixtinske Kapel og opfinde selvkørende biler. Hvad er hjernen i stand til? Og hvorfor brænder den nogen gange sammen? Som kroppens hovedkvarter styrer hjernen hjerteslag, følelser, indlæring og hukommelse. Hjernen gør også mennesket i stand til at forestille sig konsekvensen af handlinger og til at forudse situationer. Stress og depression skyldes ofte en overbelastet hjerne – vi mister kontrollen og rationaliteten.